Om De Splittergale

De Splittergale er et gøglerorkester, der leverer et forrygende show spækket med musik, gøgl og masser af god galskab.

Repertoiret består bl.a. af gamle danske baggårdsange, sigøjnermusik samt moderne protestsange.

Mange af orkestrets medlemmer har været eller er i kontakt med psykiatrien. Men vi rummer også en del såkaldt “normale” medlemmer.

De Splittergale optræder over hele landet, men holder til i Aarhus. Orkestret har eksisteret siden 1990. 

Nyheder og opslag:

De Splittergale Show

De Splittergale optræder med et underholdende program, som er en blanding af baggårdssange, cirkusmusik, sigøjnersange, evergreens og gakkede gøglernumre.

Med savblad, skeer, kaffekande, vaskebræt, rumstérstang, tommestok, skraldepose, ja kort sagt alt, hvad der kan give lyd, jonglerer spillerne rundt i et program af svulstige sange og skarpe kommentarer til dagens Danmark. 

Forestillingen udstråler latter, hjertevarme og gi’r meget stof til eftertanke.

Debat og foredrag

.Når man har oplevet De Splittergales show, er mange blevet nysgerrige…
Hvem er vi?
Hvor gale er vi?
Smitter galskaben?
Hvem kan være med i gruppen?
o.s.v.

Derfor laver vi tit en kortere eller længere session efter forestillingen, hvor vi fortæller om gruppens historie, og hvor publikum får lov til at spørge om ALT.

Historien, Presse, mv.

Meget af gruppens historie er dokumenteret på vores gamle hjemmeside, som du kan finde HER

De Splittergale, Kultur- og Kontaktsted Kragelund
Dybrovej 21, 8270 Højbjerg
Tlf: 71 10 13 25

sp**********@gm***.com