Rejsen til Sigøjnerland - 2013


Se billederne nederst på denne side

I forbindelse med De Splittergales arbejde med at stable sigøjnerfestivaler på benene i forbindelse med Aarhus som Kulturby 2017, har vi været på en 10 dages arbejdsrejse til Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Formålet med turen var at skabe kontakt til roma musik/dansegrupper, der kan deltage i de i sigøjnerfestivaler, der skal afholdes i Aarhus som en del af byens kulturby arrangementer.
I Ungarn besøgte vi provinsbyen Sátoraljaújhely, hvor De Splittergales venskabsgruppe Romano Suno holder til. Gruppen ledes af Tibor Lakatos og der blev truffet aftale omkring en fælles turne med Romano Suno og De Splittergale på uddannelsesinstitutioner i i Ungarn dette efterår. Ligeledes skal et par dansere og musikere fra truppen medvirke i et mindre roma træf i Aarhus op til De Splittergales Kulturfest den 2. november. Vi fik også tid til at lære et par nye sigøjnersange af Pisti, som bor i byens fattige sigøjnerkvarter. 
I Rumænien besøgte vi sigøjnerlandsbyen Gornesti, som ligger i de transsylvanske bjerge. Fra landsbyen vil danse truppen Gernye Zeneszek kunne deltage sammen med en saxofonist og en kaybord spiller som musikere.
Om aftenen sang vi med de mange unge og gamle på grusvejen, som løber forbi det hus, hvor vi boede.
I Bulgarien besøgte vi sigøjnerlandsbyen Zlatarica som ligger på kanten af Balkanbjergene. Her har sigøjner hornorkesteret Repo Rteri hjemsted. Gruppen ledes af trompetisten Mitko Lubenov, som også er interesseret i af samarbejde med De splittergale. Under opholdet fik vi mulighed for at deltage i nogle af orkester prøver. Vi fik også jamet og snakket Tarzan sprog med medlemmerne. 
Vi har mødt stor gæstfrihed fra nogle fattige, men sjove folk fyldt med humor og energi. Bekendtskabet lover godt for det fremtidige samarbejde.
 
Gonesti Gonesti
Gonesti Bulgarien - Boris Lubenov








Tibor Lakatos og Jacob Hogrebe
Ungarn, hos Tibor Lakatos. Anders Lærer Sigøjnerdans Ungarn - hos Pisti