Støtteforeningen


Lille forening - stor holdning

Det betyder rigtigt meget for gruppen, at mærke den store opbakning fra private og fra virksomheder både i form af økonomisk bidrag, men i høj grad også den opmærksomhed, som gruppen oplever i det daglige og på turneer rundt om i landet.

Hvis du / I er interesserede i at støtte gruppen kan du let blive medlem af foreningen. Udfyld formularen nederst på denne side.

Et medlemskab en vigtig medmenneskelig tilkendegivelse af, at man støtter De Splittergale i deres positive arbejde for at skabe større rummelighed omkring mennesker med psykiske sygdomme.
Som medlem er man derfor med til at nedbryde grænserne mellem syg og rask, gal og normal.

Støtteforeningens formål
Mange små bække...

Foreningen arbejder med dels at skaffe økonomiske midler til De Splittergales aktiviteter, dels at sørge for, at de praktiske rammer omkring gruppen fungerer.

Med foreningen i ryggen søges offentlige tilskud fra kommune og stat samt en lang række af fonde og velgørende organisationer. Da gruppens indtægter langt fra kan få budgettet til at løbe rundt, er den afhængig af disse midler.  Det har bl.a. betydet, at De Splittergale har kunnet tage på turneer ikke bare herhjemme, men også i Tyskland, Holland og Ungarn.

Det får du som medlem

Som medlem af støtteforeningen modtager man to gange årligt foreningens nyhedsbrev, som fortæller om De Splittergades aktiviteter, overvejelser og nye tiltag. Medlemmer bliver også inviteret til kulturfester, forestillinger samt den årlige generalforsamling, hvor bestyrelsen vælges.
Som aktiv medlem kan du være med i bestyrelsesarbejdet og du er altid velkommen til at gi' en hånd med, når gruppen står for større arrangementer. Kaffebrygger, tombolabestyrer, plakatopsætter, opvasker, bollebager..... bare sig til!

Et medlemskab koster årligt 150 kr. for privatpersoner og 500 kr. for foreninger, institutioner og firmaer

Meld dig ind i støtteforeningen HER 

 

Kontaktformular