Nyhedsbrev

Bladet udkommer to gange årligt i marts og oktober måned.

Som medlem af Foreningen De Splittergale modtager du Nyhedsbrevet og invitationer til kulturelle arrangementer.

Klik her for at læse Nyhedsbrev nr. 32. fra marts 2014

Klik her for at læse Nyhedsbrev nr. 31. fra oktober 2013

Klik her for at læse Nyhedsbrev nr. 30 fra marts 2013

Klik her for at læse Nyhedsbrev nr. 29 fra oktober 2012

Klik her for at læse Nyhedsbrev nr. 28 fra marts 2012

Klik her for at læse Nyhedsbrevet nr 26 fra Marts 2011

Klik her for at læse Nyhedsbrev nr 25 fra Oktober 2010

Info-brev, august 2010 (PDF)
Kære venner

August 2010

Med dette brev sender vi jer aktuel information om De Splittergale's aktiviteter samt to plakatflyers, der illustrerer to store vigtige begivenheder det næste halve år, nemlig De Splittergales 20 års jubilæum og Gårdsangeraften i Århus Festuge.

I august drager gruppen til Tyskland for at deltage i en gadeteaterfestival i Kaizerslautern med et bombardement af nyskabende og grænseoverskridende kultur, ALLES MUSS RAUS! Vi er glade og stolte over at vi er blevet inviterede til en for os ny festivalsammenhæng, hvor der er mulighed for at skabe nye venskaber og kontakter over grænser samt at blive inspirerede af de mange og særegne grupper, som viser deres kunst på festivalen. Se mere,

De Splittergale kan I møde i Odense sidst i august. D. 28. 8 er vi med på festivalen BRUGERNES BAZAR i Kongens Have. Dagen markerer 2010, som er EU's officielle fattigdomsår, med et broget program af debat, underholdning og workshops. På programmet er også Anne Marie Helger, Socialministeren og en lang række af brugerorganisationer. Se mere, www.sandudvalg.dk/Materiale/Files/BaZar+postkort+2010

I september gentager vi vores årlige arrangement i forbindelse med Århus Festuge. En aften i gård-sangerens tegn; viser, underholdning, gæstemusikere og fællesskab. Vi håber I har lyst til at møde os i det hyggelige cirkustelt, som i år er opstillet på Officerspladsen overfor Musikhuset i Århus. Tag venner og svigermødre under armen. Entré kr. 50 ved indgangen.

Vi drager rundt i landet i den kommende sæson. I Nordjylland kan I finde os på Brønderslev Marked d. 4. og 5. september. D. 2. oktober gælder det Det Sociale Netværks Psykiatri topmøde i København. Herudover har vi en del lukkede arrangementer i kalenderen. Men kontakt os endelig hvis I har lyst til at engagere os. Vi finder nok et hul.

I november skal vi fejre os selv med årets store højdepunkt, De Splittergales 20 års jubilæum. Vi håber I vil være med til at fejre dagen sammen med os og en lang række kunstnere. Anne Marie Helger vil med sin hylende morsomme og skarpe tone få dagen til at flyde mellem de forskellige indslag. Musik, komik og taler. Dans, udstilling og lagkage.

I skrivende stund har vi aftaler med Souvenirs, Romano Suno, fra Tyskland Zirkus Bunterhund, Norden Fra, Trille Talestrøm, De Jyske Helte, Nicolai Wammen, Rizi Familien, Baggårds-musikanterne, Billedspor, Marta Carbayo og Polyteknisk Danseband. Følg løbende med på vores nye hjemmeside www.desplittergale.dk

Vi ses et sted i landet.

Splittergale hilsner...